METATARSAL FRAKTURER og Tåfrakturer

1. Metatars:                Opstår som regel ved større direkte traumer.

               Udislocerede frakturer behandlet med ROM-Walker i 6 uger med røntgenkontrol af frakturstilling efter 2 uger og helingskontrol ved behandlingsafslutning. Ingen belastning de første 3 - 4 uger.

               Dislocerede frakturer, specielt hvis de går ind i grundleddet, skal indlægges til osteosyntese.

2. – 4. metatars:          Er sjældne.

               Udislocerede frakturer behandles med Rom-Walker i 6 uger med røntgenkontrol af frakturstilling efter 2 uger og helingskontrol efter behandlingsafslutning. Ingen belastning de første 3 – 4 uger.

               Dislocerede metatarsalfrakturer bør osteosynteres ved forskydninger over ½ knoglebredde, eller ved større vinkling af subcapitale frakturer.

5. Metatars:

Klassifikation af frakturer i / ved basis (efter Mann & Coghlin):

Behandling:

Type I: Behandling afhænger af frakturtype og aktivitet / behov for patienten.

               Type Ia:  Primært gips eller Rom-Walker uden belastning i 6 uger, derefter ambulant kontrol med røntgen mhp heling. Rom-Walker til sikker heling. Ingen helingstegn bør medføre osteosyntese med intramedullær skrue f.eks. Acutrak 2/5.5.

Joners fraktur:

               Type Ib:  Ved væsentlig forskydning eller komminut fraktur, specielt ved meget aktive personer / sportsfolk bør subakut osteosyntese overvejes. Ellers som type 1a.

Type I frakturer der ikke er helet på 12 uger (3 måneder) bør opereres.

Type II:   Ældre frakturer med mere eller mindre obliterering af marvkanalen som tegn på forsinket heling eller begyndende pseudartrose.

               Bør primært behandles med 8 ugers bandagering uden belastning. Hvis ingen progression i helingen eller mange smerter må pseudartroseoperation med knogletransplantation overvejes, specielt ved meget aktiver personer.

Type III:  Avusionsfrakturer fra tuberositas af basis af 5. metatars, oftest opstået ved supinationstraumer af foden.

               Type IIIA skal behandles med ROM-Walker 3 – 4 uger med belastning og heler som oftest på denne tid uden yderligere problemer. Bandagen kan seponeres af egen læge.

               Type IIIB behandles med ROM-Walker i 4 – 6 uger. Ingen belastning de første 2 uger, hvorefter røntgenkontrol. Ved tiltagende diastase i frakturen bør osteosyntese (K-tråd/cerclage) overvejes. Ellers bandagefjernelse og røntgenkontrol efter 6 uger.

Type IIIB:

TÅFRAKTUR

De fleste tilfælde af fraktur eller distorsion/kontusion af tæer kræver ikke røntgenundersøgelse. Blot kan tåen bandageres med Harlow Woods plasterspica, og patienten informeres om, at behandlingen er den samme, uanset om der er tale om en forstuvning eller et brud uden forskydning.

Hvis der er klinisk fejlstilling af tåen, skal der tages røntgen med henblik på fraktur eller luksation, hvorefter tåen reponeres i ledningsanalgesi. Det lader oftest gøre at fiksere  den reponerede tå til nabotåen ved hjælp af tape (husk gaze imellem tæerne). Der skal tages røntgenkontrol.

Ved mistanke om frakturer i 1. tå er det oftest nødvendigt med røntgenundersøgelse for at sikre sig, at der ikke er tale om intraartikulær fraktur med forskydning, som i så fald skal reponeres eller osteosynteres.

Asmus Overbeck Pedersen/JOS Februar 2012