Retningslinie for

Rapport ved afgående ortopædkirurgisk forvagt.

 

Formål:

Bevare kontinuitet i pt behandling ved en fyldest gørende rapport om den indlagte pt og danne beslutningsgrundlag for de pt, som er uafklarede mht udredning og behandling.

 

Forvagten starter med at vagten er med til morgenkonference og deltager i rtg konference bagefter. Beslutninger om ændring i diagnose eller behandling i forbindelse med morgen konferencen varetages af den afgående og nye forvagt efter aftale.

De pt som forvagten indlægger i løbet af vagten skrives ind i den ”lille bog”. Der kan med fordel noteres korte facts om pt som huske hjælp. Alle indlæggelser skal rapporteres til bagvagten enten af forvagten eller af mellemvagten. (aftales indbyrdes). Indlæggelser efter kl 23:00 rapporteres til bagvagten om morgenen, medmindre pt skaden kræver konferering med bagvagten.

I forbindelse med vagtskifte skal den afgående vagt overdrage kalder, bog og informere om de pt der er indlagt, således at aften nattevagten kan give en fyldestgørende rapport til morgen konferencen.

Bagvagten har vagtskifte kl 15:00, hvor den afgående bagvagt informerer den nye bagvagt om dagens indlæggelser.

 

Morgen konferencen:

Starter kl 8:00 med at afgående forvagt fortæller om de indlagte pt. (Og hvis der sygdom i reservelæge gruppen)

  1. Sig pt navn og alder (ikke fødsels år)
  2. Hvorfor pt er indlagt: brud af? Åbent brud/sår? Neurovaskulære forhold, hvis disse er påvirkede.
    Traumet: hvordan?
    Behandling: Er opereret, skal diskuteres, venter på OP, overflyttet.
    Særlige oplysninger om den enkelte pt, som kan have relevans: svær overvægt, hjertelungelidelse, kræftlidelse, tidligere operation samme sted, Marevan behandling, andet?
  3. Ved indlagte pt, hvor der ved konferencen skal tages stilling til videre udredning eller behandling, skal vagten have et nærmere kendskab til pt almene status (gangfunktion, demens, selvhjulpen osv. Tag evt et EPJ print med som hjælp).
  4. Pt som er uafklarede mht udredning og behandling og som skal diskuteres til morgen konf, skal faste fra midnat, med mindre bagvagten oplyser at pt ikke skal.
  5. Røntgen billeder bliver vist samtidig med at pt rapporteres. Røntgen billeder til diskussion tages til sidst i rapporten.

 

Efter konferencen gennemgås røntgen billeder fra det forløbne døgn sammen med den nye forvagt, mellemvagt og bagvagt.

Alle ændringer i behandling som skadekonf resulterer i, skal journalføres ved at lægen der får opgaven dikterer et notat til EPJ.

Af hensyn til læring skal der dikteres, at en kopi af notatet skal lægges til den behandlende skadelæge mhp feedback.

 

JOS Juli 2010