FORBRÆNDINGER,
SKOLDNINGER, ÆTSNINGER
Patienten kan behandles enten:
1. Ambulant
behandling
Ambulant behandling kan
oftest udføres ved forbrændinger, som er mindre end 5% af den totale
legemsoverflade, hvis de er lokaliseret således, at forbinding er praktisabel
(ansigtsforbrændinger dog undtaget.
Ild i tøjet slukkes, og tøjet
fjernes. Det samme gælder tøj gennemvædet af varmt vand eller andet, som forårsager
skoldning. Samtidig skylles patienten på skadestedet med køligt vand. Dette
fortsætter under transporten.
Alle ætsende stoffer kan
ekstraheres af huden ved diffusion gennem langvarig skylning med tempereret
vand. Man skyller til pH neutral målt med indikatorpapir. Pause i ca. 10
minutter med skylning før der måles (ellers måles pH på vandhanevand). Måling
kontrolleres en halv time efter, at skylning er ophørt.
Ætsninger med stærke baser kræver skylning i ca. 1 døgn.
Patient eller pårørende
gives følende besked:
De skal henvende Dem til:
Ca. 10 dage efter ulykken. Indtil da skal forbindingen
forblive urørt og må ikke blive våd.
De skal sætte Dem i forbindelse med egen læge eller
behandlende afdeling hvis:
Alle skadestuer er velkomne til at lade deres brandsårspatienter
efterbehandle i H:S Rigshospitalets brandsårsambulatorium. Patienten skal blot
møde mellem kl. 9-12 medbringende skadeseddel fra den behandlende afdeling,
hvorpå der skal stå, at patienten er henvist til brandsårsambulatoriet. Der
er åbent alle hverdage (aftale forud er ikke nødvendig).
Ved
overfladiske men udbredte forbrændinger på hænder og fingre kan man behandles
med Flamazinecreme og plasticpose. Posen medfører, at brandsåret er fugtigt,
og fingrene kan bevæges, så patienten er selvhjulpen. Det fugtige miljø giver
risiko for infektion og skal derfor kun anvendes i forbindelse med
Flamazinecreme. Mindre forbrændinger på fingre behandles med almindelig
forbinding eller åbent. Hvis det kun drejer sig om små blærer, kan de lades
urørt og tørre ind, så vil huden herunder hele spontant.
Tæerne skal ikke forveksles med fingre, og plasticpose på
en fod er meget uhensigtsmæssigt. Desuden skal den forbrændte eller skoldede
fod holdes i ro. Det vil sige forbinding som anført under punkt 1C – foden
skal eleveres.
2. Indlæggelse på
lokalt sygehus
Forbrændinger der kræver
indlæggelse er alle 2. og 3. grads forbrændinger, som omfatter over 5% af
totale legemsoverflade samt dybe forbrændinger af mindre omfang, hvis de er
lokaliseret til hoved, hals eller hænder.
3. Overflyttelse
til brandsårsafdelingen
Overflyttelse til specialafdeling skal effektueres, når
forbrændingen er for børn > 10% af den totale legemsoverflade og for
voksne > 15%.
Det samme gælder 3. grads forbrændinger af ansigt eller hænder
samt elektriske forbrændinger, med mindre der er tale om rene bagateller. Hvis
initialt ekg ikke viser forandringer, er monitorering overflødig.
NB!
Sundhedsstyrelsens visitationsudvalg har klassificeret Rigshospitalets
Brandsårsafdeling om landsafdeling for brandsårspatienter. Det betyder, at
kaution ved overflyttelse af akutte patienter fra andre sygehuse ikke er påkrævet.
Brandsårsafdelingen vil aldrig nægte at modtage en patient med forbrænding.
Alle resucitationskrævene (anitshock) brandsår (>
BSA for børn og > 15% for voksne) skal ifølge Sundhedsstyrelsens
visitationsretningslinier behandles på H:S Rigshospitalets brandsårsafdeling.
Når beslutningen er taget, kontaktes brandsårslægen.
Ring 35 45 35 45 og bede og vagthavende brandsårslæge.
Herefter kontaktes lokal Falckstation, som vil arrangere
hensigtsmæssig transportform, gerne med militærets helikopterservice.
Hvis lokalt sygehus medsender personale under transporten,
skal man huske at arrangere hjemtransport (civilt tøj og lommepenge), da de sjældent
vil kunne flyve med helikopter tilbage til udgangsstedet.
Smertebehandling: Køligt vand. Analgetica må kun
gives ved konkurrende lidelser og da kun i må doser intravenøst. Brandsårspatientens
almentilstand, respiration og vævspåvirkning tåler meget dårligt morfica.
Intravenøst drop anlægges før transport på alle
patienter med forbrændinger > 15% af legemsoverfladen, hos børn ved >
10% af legemsoverfladen. Rigshospitalets Brandsårsafdeling bruger Ringer
Laktat, og man kan aftale med vagthavende læge hvilke mængder, der skal
indgives. Det skal understreges, at det ikke blot drejer sig om vandindgift men
om elektrolytter i form af natrium.
Blærekateter anlægges kun, hvis transporten skønnes at
strække sig ud over 2 timer ved forbrændingen.
Ved dybe cirkulære forbrændinger på ekstremiteter og
fingre kan der opstå tournique-effekt. Aflastende incisioner bør derfor anlægges
før transport. Det sker under vejledning af patientens smertereaktion og derfor
uden universel anæstesi. Aftal nærmere med vagthavende brandsårslæge.
Lokal behandling med køligt vand fortsætter under
transporten men vær opmærksom på, at det er brandsåret, der skal afkøles
– ikke patienten, der skal nedkøles.
Hudens temperatur er normalt godt 30 grader og vand på
10-20 grader vil derfor effektivt kunne køle hud, som er opvarmet til 80 grader
eller derover. Der skal ikke anvendes koldere vand og specielt ikke is. Det er
lettest at neddryppe den forbrændte legemsdel i vand men ved udbredte forbrændinger
og under transport, hvor dette ikke er muligt, må man nøjes ved en overisling.
Man skal herunder søge at undgå afkøling af patienten som helhed og specielt
dennes kernetemperatur.
Brandsårspatienter bør aldrig trakeostomeres.
Brandsårssektionens
vejledning for skadestuer findes nu på Internettet. Kan let findes via Brandsårssektionens
hjemmeside URL-adressen: www.brandsaar.org
og www.brandsaar.com for at downloade
skema til areal- og væskeberegning skal man anvende Acrobat Reader, som kan
downloades gratis, blandt andet fra et link på siden.
H:S Rigshospitalets Brandsårsafdeling
Bjarne F. Alsbjørn, overlæge dr. med.
Januar 1998
Klinik for Plastkirurgi og Brandsårsbehandling,
Rigshospitalet, opgang 2, 10. sal, afsnit 2101,
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø.
Tlf. 35
45 26 35, fax. nr. 35 45 26 67